Konfirmationstale af Kristoffer Simonsen

Konfirmationstale af Kristoffer Simonsen

Konfirmationstale af Kristoffer Simonsen

# Gud og tro

Konfirmationstale af Kristoffer Simonsen

Kære konfirmander 

Så kom dagen endelig. Vi er endelig samlet til fest. Godt nok med lidt restriktioner, men vi er her! Og vi trænger virkelig til denne fest. 

- En fest for at hylde jer skønne konfirmander. 

- En fest for at hylde den kærlighed, I er elskede med af Jesus og jeres familier. 

Der har været to særlige kendetegn for konfirmandforløbet på jeres årgang: 

1. Det ene er corona, som har besværliggjort rigtig meget. 

2. Det andet kendetegn har været meget tankevækkende for mig, og jeg får faktisk helt gåsehud ved at tale om det. Det er ofte kommet til udtryk i mange af jeres gode spørgsmål i undervisningen, men jeg har set det allermest i vores pauser. I løbet af hele efteråret var der adskillige af jer, der i næsten hver eneste pause gik en lille tur rundt på kirkegården – og mange gange har jeg fået lov til at gå med nogle af jer, hvor I har vist mig et særligt gravsted eller fortalt om en i jeres liv, der havde det svært, eller som I har mistet. 

 

Det har gjort dybt indtryk på mig og jeg har været enormt taknemmelig for jeres åbenhed, når I delte jeres tanker og sårbarhed med mig. 

 

Kære konfirmander: I skal vide, at jeg har værdsat alle samtaler med jer. Både de hurtige på få sekunder og de lidt længere. I rummer så meget godt, og I gør jer nogle utrolige tanker om livet – både når livet er sjovt, og når livet er svært. 

 

Da jeg skulle indlede mine forberedelser til jeres konfirmationstale, begyndte jeg derfor med en pause og en gåtur på kirkegården. Mens jeg gik der, fik jeg øje på noget, jeg simpelthen måtte tage med i kirken i dag: 

 

Hent trillebør! 

 

Det slog mig nemlig, at der er utrolig meget ved sådan en trillebør, der kan bruges som billeder på vores liv. 

 

Ukrudt 

Gartnerne på kirkegården gik og samlede ukrudt og fjernede alt det, der ikke pyntede. Sådan kan det også være i vores liv: At der er masser af ukrudt. 

- Noget vi ikke er stolte over, eller som ikke passer ind 

- Noget vi er kede af. Noget vi gør forkert og fejler med igen og igen. 

Det var nok ikke ligefrem det, vi havde forventet at tale om på en stor konfirmationsdag, der skal være fyldt med fest og højt humør. Men vi skal begynde der, fordi alle mennesker har ukrudt i deres liv. Alle mennesker har ukrudt i deres liv og noget, de bærer på, der ikke er rart. 

 

Men uanset mængden af ukrudt i vores liv, er ethvert menneske værdifuldt og elsket. Altid elsket og altid værdifuldt. Fordi vi er skabt og villet af Gud. 

 

Uanset mængden af ukrudt i vores liv, skal der også være plads til at feste og glæde sig over livet. Glæde sig over alle dem, vi har omkring os og glæde sig over jeres liv og jeres drømme, der kan udfolde sig. 

 

Ukrudt forsvinder ikke ved, at vi kigger den anden vej. Eller ved at vi pynter det hele med festligt tøj og balloner. 

– Men derimod kommer vi rigtig langt ved at tale åbent og ærligt med hinanden om det, der er svært. Præcis som I har gjort adskillige gange i løbet af skoleåret, når vi ikke blev låst ned bag en skærm. 

Bære hinanden 

Og her er det, at trillebøren kommer ind i billedet. For når vi har samlet en masse forskelligt ukrudt, kan det være både bøvlet og tungt at bære på. Men når det bliver samlet i en trillebør, kan vi bære utroligt meget mere. Det er faktisk ret smart – kære konfirmander: Hvis I endnu ikke har prøvet at samle ukrudt eller jord i en trillebør, så er I hermed indkaldt til 10 timers havearbejde derhjemme. Jeres mor eller far kan bare sætte jer i gang! 

 

For lynhurtigt erfarer vi, at en trillebør er et genialt hjælperedskab, der gør, at vi kan bære utroligt meget mere. 

Det er perfekt billede til at beskrive styrken ved gode venskaber og gode familiebånd. For sammen er vi stærkere. Gode mennesker omkring os, der holder af os, er ligesom super solide trillebøre, der kan gøre ukrudtet nemmere at bære på. 

 

Så kære konfirmander: Vær en trillebør for hinanden. Støt hinanden. Hjælp hinanden med at bære al det ukrudt, der er i vores liv. 

 

Lange arme 

Når man slæber på en tung trillebør, kan man få meget lange arme. Særligt her i Fredericia, hvor der er så meget ler i jorden. Det lærte jeg på egen krop sidste forår, da jeg fik den vanvittige ide, at jeg da sagtens selv kunne grave et hul til en trampolin i vores have. 

Jeg siger jer: Det gav mig lange arme. For man kan få meget lange arme af at slæbe på en tung trillebør. 

 

Og nu vil jeg sige noget, nogle måske vil betegne som halvkikset far-humor. Men jeg giver det alligevel stolt videre. For mens jeg ynkede min nød og elendighed derhjemme over den tunge trillebør og mine lange arme, fik jeg overbevist min hustru og mine drenge om, at længere arme jo også betyder, at vi kan give endnu større krammere! 

 

Og venner: Det har vi brug for! Hver dag. Især når der er en tung last at slæbe rundt på. Og især efter et hårdt år, hvor det nærmest blev ulovligt at kramme. 

 

Kram hinanden. Og husk, at vi har brug for ekstra store krammere, når vi slæber rundt på tunge trillebøre. 

 

Båret 

Når I konfirmander har sat ord på jeres tro og på jeres billede af Gud, har mange af jer beskrevet en tro på, at Gud er med jer alle dage – også når det er rigtig svært eller tungt. Det har også været tydeligt i jeres bønner og i jeres valg af konfirmationsord. En af jer skrev den her begrundelse for sit konfirmationsord: Jeg tror, at Gud er der i de bedste dage, men også i de mørkeste dage. Han trøster os, selvom han ikke er til stede fysisk. Han giver os styrke til at komme videre. For han er hos os uanset hvad! 

 

Wauv, det er godt skrevet. 

Gud er med os altid. Nogle gange i livet har vi brug for, at det er os, der bliver båret – os, der kan få lov til at sidde i en trillebør og blive båret og hjulpet. 

 

Som helt små børn blev I båret til dåben. Fordi vi alle sammen har brug for, at Gud er den, der strækker sine arme og tager imod os. 

Kære konfirmander: Gud har så mega lange arme, at han bærer enhver af os i sin trillebør. 

 

I den smukke salme, vi skal synge om lidt, lyder det i sidste vers: 

Gud, du bærer mig i livet, 

Hvor alt kan ske med mig. 

Gud, lad mig altid vide, 

At jeg tilhører dig! 

Der er meget, der kan ramme os i livet. Modgang, sygdom og svigt. Men uanset hvad der sker, giver Gud et løfte om, at han er med os alle dage. Han er der med sin kærlighed og med sin trillebør, uanset hvor meget ukrudt og skidt vi har skrabet sammen. 

 

Gave 

For at understrege det budskab, har jeg en lille gave med til alle jer konfirmander, som jeg håber, I kan stille derhjemme til et minde om jeres konfirmationsfest og til et minde om vores Gud og Frelser, der altid er med os og strækker sig så langt, at han gik helt ind i døden for vores skyld. 

 

Gave: Trillebør 

 

Da Jesus strakte sine arme og døde på korset, var han verdens største trillebør, der samlede hele verdens ukrudt og synd, for at give os fuldstændig frihed og tryghed. 

 

Fest 

Der var et par af jer konfirmander, der læste en bibeltekst for os, som bliver læst i alle landets kirker i denne weekend. Teksten handler om en stor fest med rigtig mange indbydelser. Det passer jo glimrende til en dag med stor konfirmationsfest. 

 

Men det kedelige i bibelteksten er, at mange af de indbudte melder afbud med nogle rigtig dårlige undskyldninger. En har lige købt en mark, en anden har lige købt nogle okser. Det er nogle virkelig dårlige undskyldninger. 

 

Dybest set er jeres konfirmation også en indbydelse til fest med Jesus. Både i dag og alle dage resten af livet. Derfor er det så stort, når I om lidt kommer frem til knæfaldet og siger ja tak til den indbydelse. 

 

Jeg kan desværre ikke love jer, at det vil sikre jer mod bøvl eller mere ukrudt i fremtiden. Og nogle gange kan det endda også ske, at ens trillebør vælter omkuld og alting er kaos. Så kan man godt være fristet til at opgive troen på Gud. 

 

Havemand 

Når jeg selv er i krise, lader jeg mig ofte inspirere en kvinde i Bibelen ved navn Maria. Maria havde haft rigtig meget rod og ukrudt i sit liv, men da hun mødte Jesus, blev hun sat fuldstændig fri af hans omsorg og tilgivelse. 

 

Så da Jesus døde, blev hun komplet modløs og trist. For alt håb virkede borte. Alt det, hun havde satset på og levet for, virkede borte. 

 

Men Maria gik ud til Jesu grav, mens hun græd. Hun var bange og alt virkede håbløst, men hun opsøgte Jesus midt i det, der var svært. Og så skete underet.  

 

Hun blev en af de første til at møde Jesus efter opstandelsen. Men det pudsige er, at hun ved første øjekast slet ikke kunne genkende ham. Hun troede at alt håb var ude, men der stod Jesus. Der stod Jesus lige foran hende. For det viste sig, at Jesus var langt mere end blot en død trillebør. Og nu har jeg en sidste overraskelse i ærmet. 

 

Tag præstekjole af 

 

Maria så Jesus og troede, at han blot var en havemand, der passede graven. Men Jesus var sprællevende. For uanset hvor meget vi slæber rundt på i vores liv, ønsker Jesus at være både trillebør og havemand i dit liv. Du kan aldrig blive for lille, for forvirret eller for forkert på den – Jesus elsker dig, præcis som den, du er. 

 

Han døde for dig som verdens største trillebør, der samler hele verdens ukrudt. 

Og han opstod fra døden igen som en sprællende havemand, der bringer håb om, at vi aldrig – som i aldrig nogensinde – bliver ladt i stikken, når vi takker ja til hans indbydelse om en evig kærlighed og evig fest. 

 

Med de ord vil jeg ønske jer stort og hjerteligt tillykke med konfirmationen – og fortsat god fornøjelse med jeres trillebør! 

 

Nu skal vi synge nr. 371: Du fylder mig med glæde. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed