02/07/2024 0 Kommentarer
Godt nytår - nytårsprædiken af Kristoffer Simonsen
Godt nytår - nytårsprædiken af Kristoffer Simonsen
# Præster
Godt nytår - nytårsprædiken af Kristoffer Simonsen
Ved den højtidelige og festlige nytårsgudstjeneste d. 1/1 blev det nye år skudt godt i gang. Læs her med på prædikenen af Kristoffer Simonsen, der tager afsæt i Salme 90 og Fadervor.
Husk desuden at det altid er muligt at lytte til prædikener fra kirken på podcast.
Prædiken
Vi skal om lidt lytte til Jesu vejledning til bøn og ikke mindst til Fadervor. Den helt fantastiske bøn, som Jesus har lært os – og som vi lærer vores børn i slægt efter slægt.
Som optakt til at læse evangelieteksten og Fadervor vil jeg først kigge nærmere på Salme 90 – den tekst fra GT, som jeg læste fra alteret. Det er en enestående salme, der maler en tankevækkende og stærk baggrund for at bede og for at betragte nytårsdag som en bededag.
Salme 90 er skrevet af Moses. Det gør den til en af de ældste salmer, vi overhovedet har i Bibelen. Moses var en mand, der mildt sagt prøvede lidt af hvert i livet. Født som slave og opvokset som prins, inden han måtte flygte for sit liv på grund af mord og personlig identitetskrise. Mens han levede som flygtning og fremmed mødte han Gud helt ekstraordinært ved den brændende tornebusk, hvor han efter store diskussioner med den Almægtige ledte an i Israels udfrielse og 40-årige ørkenvandring.
Så det er en erfaren mand, der i dag giver os et indblik i sit eget bønnerum. Moses’ bøn i salme 90 har tre centrale budskaber.
1. Guds evige væsen og menneskelivets skrøbelighed (Salme 90 vers 1-6)
Salmen begynder med en dramatisk kontrast. Måske den største af alle kontraster: Forskellen på Gud og os.
Gud er evig!
Salme 90,2: Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til, fra evighed til evighed er du Gud.
Moses fremfører det endda i nutid. Gud er bare altid. Fra evighed til evighed er du Gud. Det er en svimlende storhed.
I modsætning hertil er mennesker flygtige.
Salme 90,5: De er som græsset, der gror om morgenen; om morgenen blomstrer det og gror, om aftenen er det vissent og tørt.
Vi skal vende tilbage til støvet. På et tidspunkt skal vi dø. Vi kommer, og vi forsvinder. Som græsset, der gror, blomstrer og visner. For slægt følger slægters gang.
Det kommer ikke som en overraskelse for os, men når tankerne kredser om denne skrøbelighed, gør det mig stille og eftertænksom. Vi har taget hul på et nyt år, men ingen af os kender det, der kommer. Vi ved ikke, hvad det vil indeholde. Hvilke glæder, der venter og hvilke smerter, der vil ramme. Vi ved blot, at livet er skrøbeligt – og at det meget let kan gå i stykker.
I det forgangne år var episoden med Christian Eriksen, der faldt om på banen under Danmarks åbningskamp ved EM, en skræmmende påmindelse til hele nationen – og folk over hele kloden – om, at livet kan være meget skrøbeligt. At der nogle gange kan være utrolig kort mellem storhed og tragedie.
I de følgende vers giver Moses et svar på, hvorfor det forholder sig sådan. Det er salmens 2. budskab.
2. Menneskelivets skrøbelighed skyldes synd (Salme 90 vers 7-12)
Moses beskriver Guds vrede over menneskets synd og overtrædelser. Synden og smerten begyndte med de første mennesker, der forsøgte at gemme sig og skjule deres overtrædelser. Lige siden har vi mennesker gjort det samme: Levet i synd og levet med syndens smertefulde konsekvenser af ondskab i denne verden.
Sommetider forsøger vi at dække over vores synd og skjule det, så andre mennesker ikke ser dem. Men Gud ser alt. Alle vore overtrædelser ligger blottet for Guds ansigts lys, som Moses beskriver.
I den forstand er vi nøgne og ubeskyttede. Vores skam og skrøbelighed, de mange suk og tårer ud over jorden, skyldes synden i verden. Livets korthed og døden – det skyldes synden i verden.
Fra dette sted mellem Guds evige storhed og vores afmagt og flygtige skrøbelighed kommer vi til det sidste afgørende budskab.
3. Mødet mellem Guds evige væsen og menneskelivets skrøbelighed skaber bøn (Salme 90 vers 13-17)
Moses siger længselsfuldt: Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte? Vis medlidenhed med dine tjenere! (Sl 90,13)
Hvad er det? – Det er bøn.
For når Guds evighed og vores skrøbelighed støder sammen, er der dybest set kun et eneste at gøre: At bede!
Vi har brug for hjælp fra den evige. Vi har brug for at lægge vores liv i den evige Guds hænder.
Det er konklusionen på salmen, som både beskrives i det allerførste vers og tilmed i de første linjer af salmen, der kommer lige efter:
Sl 90,1: Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt
Den evige Gud er en bolig – et hjem – for alle skrøbelige mennesker.
Der er vort hjem. Det hjem, der følger os på alle livets veje og det hjem hvor Jesus gør en plads rede for os og dækker festbord til den evige glædesfest.
Så lad os takke for, at Gud har ladet os leve til denne dag. Lad os takke for det han gav i det forgange år.
Lad os bekende vores synd og modtage hans nådige barmhjertighed.
Lad os dele vores frygt, vores skam og vores smerte over det, der gået galt.
Og lad os bede for det kommende år. At vi må vandre i Guds fred og glæde.
Og lad os bede for at vi alle dage – både nu og i evighed – må hvile i Herrens hænder.
Med den opmuntring til bøn skal vi på årets første bededag lytte til evangelieteksten fra Matthæus.
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Jesus sagde: »Når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. Derfor skal I bede således:
Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.«
Matthæusevangeliet 6,5-13
Far og barn
I løbet af juledagene blev der på TV2 vist en film om musikeren Elton John. Det var en både brutal og barsk film, fordi hans liv gemte på utrolig meget smerte. Som en der selv er far, ramte det mig særligt hårdt at bevidne, hvordan Elton John blev svigtet af sin egen far. Han fik aldrig opmærksomhed, aldrig påskønnelse og aldrig et eneste kram. Derfor kan der på tragisk vis være nogle, som har fået ødelagt deres billede af en god far. Det er en dyb smerte i hvert eneste tilfælde.
For vi er skabt med afhængighed af en forældrerelation, der beror på tryghed, tillid og nærvær. Intet sted er menneskelivets skrøbelighed mere tydeligt, end hos et lille spædbarn, der er fuldstændige afhængige af sine forældre.
Det er udgangspunktet for Jesu vejledning i bøn: At vi kan henvende os til den evige Gud med samme frimodighed som et lille barn, der skriger efter sine forældre. Den almægtige evige Gud er så tæt på, at han lytter til os som vores far.
Juledag hørte vi fra Johannes Evangeliet, at alle dem, som tog imod Jesus som Guds levende ord, fik retten til at kaldes Guds børn. Det er netop det forhold, vi bliver mindet om i dag, årets første dag: Når Jesus er din Gud, så er det inderste, det dybeste, det mest grundlæggende i din tilværelse, at du er et Guds barn! At du med frimodighed kan både skrige, skide og skippe alle fromme fraser. For i bønnen bliver vores skrøbelighed og Guds evighed forenet.
Gud er i fokus
I Fadervor er der en samtidig en smuk spænding mellem det, der er Guds og det, der er vores.
Hver gang vi mennesker er i fokus sker det med et ”os” eller et ”vi”. Ikke et mig eller et jeg. For Fadervor er en fællesbøn, som vi beder med alle ud over hele jorden og med alle slægter før og efter os. Vi beder for dagligt brød, for tilgivelse og for ledelse til alle mennesker og til hele vores fællesskab. Når vi ikke selv magter at bede, så beder vores brødre og søstre bønnen for os. I fællesskab.
Bønnerne for vores liv er omkranset af hyldest og lovprisning til Gud.
Vor Fader - Hellige blive dit navn - Komme dit rige - Ske din vilje…
For dit er riget - Din er magten - Din er æren i evighed.
Hver gang vi sænker hovedet og sænker blikket, står Fadervor som en fordring til at løfte hovedet og løfte blikket på ham, som har været fra evighed til evighed. For i hans nærvær er vores rette hjem. I hans hænder er vores tilflugt og styrke.
Så lad det nye år bare komme an! Med et Fadervor i pagt, skal vi aldrig gyse, for Guds er riget, magten og æren i evighed. I hans hænder betror vi hele vores liv. Alle dage og alle år både på denne jord og på den nye jord i evighed.
Derfor vil vi være stille og bede.
Helliget blive dit navn – komme dit rige – ske din vilje – led os, ikke ind i fristelse. - Vi beder dig for det nye år. Vi beder om, at det må blive et nådens år, hvor flere mennesker i vores by og sogn lære din nåde og frelse at kende. Vi beder om, at flere mennesker må lære dig at kende som far. Som en kærlig far, de ikke kan leve uden.
- Far, vi ber også om, at flere mennesker i vores by møder og mærker din omsorg og får kendskab til det hvilested de kan finde i din favn. Vejled os hver især til at være dine arme, der omslutter og omfavner.
- Vi beder dig også for de mange nye ting, der sker i vores liv og vores menighed i det nye år. Må alle vores valg og aktiviteter bygge på din kærlighed og din opofrelse for vores synd.
- Vi beder for alt det, der fylder os med frygt… Vores skam og vores smerte over det, der gået galt. Vil du være hos i det hele.
Fadervor…
Du vor Fader, du som er i himlene! Og samtidig på jorden og helt tæt på. Du, som er over alt og du, som er vores far. Vi beder til dig, vi råber til dig, vi kommer til dig med alt, hvad vi rummer. Fordi vi ved, at hos dig er der godt at være. Hos dig har vi hjemme.
Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje
- For du er den største. Du er den, der kender alle mine veje og du er den, vi ønsker at følge. Herre se efter om vi følger afgudsvej. Ransag vore hjerter og led af dine veje. Led os af evighedsvej,
Giv os i dag vort daglige brød, forlad os vor skyld og led os i dag og hver dag. Se til dem, der mangler livets vigtigste fornødenheder og mød os med forsoning, så vi kan leve med din forsoning i mødet med vore medmennesker. Se til de mennesker, hvor livet er endt i kaos og skam. Led dem på den vej, der fører til Livet.
For dit er Riget, din er magten og din er æren i evighed!
Kommentarer