Besøgstjeneste
Besøgstjenesten har mange forskellige slags hænder....
- dine kan også bruges !
"I dag kommer min besøgsven!" Sætningen bliver fulgt op af et smil, som siger mere end mange ord: Bare en times besøg kan bringe lyset ind i et menneske og gøre hele den dag til en god dag!
Her kan du se lidt om, hvordan du kan blive besøgsven. Har du selv brug for et besøg eller kender andre, som har, kan du også her se, hvordan det kan lade sig gøre.
En besøgsven
- kommer regelmæssigt på besøg, fx 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag - efter gensidig aftale
- er nærværende og lyttende
- har tid og overskud til at gøre en forskel
- har tavshedspligt
- erstatter ikke hjemmeplejen
- er frivillig medarbejder fra Sct. Michaelis Kirke og relaterer til kirkens kirke- og diakonimedarbejder
- er medlem af folkekirken og over 18 år
En besøgsvært
- har lyst til at få besøg
- har måske behov for praktisk hjælp til små ærinder, gåture, avislæsning og lign.
- kan have brug for ledsagelse i kirke, på biblioteket eller andet
- sidder måske i kørestol og vil gerne køres i Cafe Michael onsdag eftermiddag.
Har du lyst til at være besøgsven eller -vært, så kontakt
Kirke- og diakonimedarbejder
Oline B. Kobbersmed
Tlf. 51 41 65 32
Oline@sct-michaelis.dk
Har du brug for et enkelt besøg og en samtale, er du naturligvis også velkommen til at kontakte kirke-og diakonimedarbejderen eller én af kirkens præster.