Frederik Ludvig Bang Zeuthen (1860-1874)

Frederik Ludvig Bang Zeuthen (1860-1874)

Baggrund
Født 4. august 1805 i Skamby, Odense Amt. Søn af sognepræst i Skamby Frederik Bagger Zeuthen (1767-1851) og hustru Maria Magdalene Steffens (1778-1850).
Student i Odense 1822.

Uddannelser
Cand.theol. 10. januar 1826 laud (rosværdig, udmærket præstation).
Magister i filosofi 7. februar 1833. Udenlandsrejse i Tyskland og Italien april 1833 til august 1834.
Dr.phil. 10. maj 1854.

Embeder
Sognepræst i Grimstrup-Aarre, Ribe Amt, 6. maj 1835, ordineret 24. juni samme år.
Sognepræst i Tømmerup, Holbæk Amt, 25. august 1842.
Sognepræst i Sorø 16. februar 1849.
Sognepræst i Fredericia Michaelis-Erritsø 8. december 1860.

Teologisk ståsted
Ludvig Zeuthen var en helt anden type end sin forgænger C.C. Boisen. Han tilhørte på fædrene side en af landets ældste præsteslægter, og filosoffen Henrik Steffens var hans morbroder. Efter sin embedseksamen i 1826 var han et år huslærer hos pastor S.C. Salling i Vonsild, der var pietist, hvilket Zeuthen ikke sympatiserede med. Efter tiden hos Salling genoptog han sine filosofiske studier i København og Tyskland. Biskop J.P. Mynster og Grundtvig øvede stor teologisk indflydelse på ham, men vedrørende Grundtvig blev modsætningerne trods alt for store og kontakten blev afbrudt. Blandt filosofferne blev han især tiltrukket af F.W.J. Schelling.

Strid med katolikkerne
I Fredericia indviklede han sig i strid med præsten for den katolske menighed, dr. Coppenrath. Striden blev afbrudt af krigen 1864, men Zeuthen følte sig også senere kaldet til at advare mod farerne ved Romerkirken.

Højtravende teolog
Zeuthen var agtet for sin store viden, men som præst var han ikke populær og havde aldrig mange tilhørere til gudstjenesterne. Han var så esoterisk (højtravende), at stort set ingen forstod ham, hvilket også betød at han kirkeligt kom til at stå meget alene.
Anderledes var det med hans søn Frederik Zeuthen.

Ægteskab.
Gift 30. september 1835 i Frørup, Svendborg Amt, med Magdalene Hedvig Johanne Laub, født 28. januar 1814 i Frørup, død 19. august 1881.

Børn.
3 sønner og 2 døtre, deriblandt:
1) Frederik Zeuthen, født 2. januar 1837 i Grimstrup, død 27. februar 1915 i Fredericia. Sognepræst i Sct. Michaelis Kirke 1895-1915. Se Frederik Zeuthen.
2) Hieronymus Georg Zeuthen, født 15. februar 1839 i Grimstrup, død 6. januar 1920 på Frederiksberg. Matematiker, professor ved Polyteknisk Læreanstalt.

Død
Død 30. september 1874 i Fredericia og begravet på Sct. Michaelis Kirkegård.

Udgivelser
Zeuthen skrev meget og var en stridbar polemiker både mod den grundtvigske kirkelige anskuelse og mod brødrene Kierkegaard (Peter Christian og Søren).
Uddrag af hans værker:
For Æstetik og Philosophie (1831).
Menneskets moralske Selvstændighed.
Et philosophisk Forsøg (1832).
De notione modestiæ, imprimis philosophiæ (1833, magisterafhandling = doktorafhandling).
Om den christelige Tro i dens Betydning for Verdenshistorien.
Et Forsøg (1838). Om Kirken og Biblen.
Andet Sendebrev til Dr. P. Chr. Kierkegaard (1841).
Humanitet betragtet fra et christeligt Standpunkt, med stadigt Hensyn til den nærværende Tid (1846).
Om Ydmyghed. En Afhandling (1852).
Polemiske Blade mod Dr. Søren Kierkegaard (1855). Om den saakaldte "Kirkelige Anskuelse" (1858).
Lærebog i Christendommen (1858).
Afhandlinger til Orientering i den schellingske Verdensbetragtning (1860).
Om Romerkirken. Nogle Oplysninger og Betragtninger (1863). Paaskeprædiken i Michaelis Kirke under Fæstningens Beleiring i 1864 tilligemed en Indledning og kort politisk Betragtning (1864). Mine første 25 Aar, 1805-30 (1866). Om Tro og Viden. Sendebrev til Rasmus Nielsen (1866). Tolv Sætninger. Mit tredie Indlæg i Forhandlingen om Tro og Viden (1867). Et Par Aar af mit Liv (1869). Min Udenlandsreise i Aarene 1833-34 (1875). Udvalgte theologiske og philosophiske Afhandlinger (udgivet posthumt, 1877). Talrige mindre arbejder

Kilder:
Koldingbogen 2000.
Erslews Forfatterlexicon III.
Johs. Gøtzsche, Frederik Zeuthen (1927).
Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
www.fredericiashistorie.dk (Erik F. Rønnebech).

   Gudstjenester

   Parforhold arrangementer