Generalmajor Carl Johan Friederich du Wahl
Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent.
Generalmajor Carl Johan Friederich du Wahl
*ca. 1716
Baggrund
Carl Johan Friederich du Wahl (Val) er født ca. 1716 (anføres flere steder som 1719, men 1716 er det mest sandsynlige jf. Ploenske Infanteriregiment oplysninger). Søn af oberst og chef for 2. Bergenhusiske nationale Infanteriregiment, Carl Philip de Wahl, der tilhørte den mecklenburgske slægt, og Sophie Bahrs, datter af generalmajor H.A. Bahr.
Karriere
1733 udnævnt til sergent ved det 1. Bergenhusiske nationale Infanteriregiment.
1734 udnævnt til fændrik ved det 1. Bergenhusiske nationale Infanteriregiment.
1740 virksom fændrik ved 1. Vesterlehnske nationale Infanteriregiment.
1741 tjeneste ved Livgarden til Fods.
1742 udnævnt til sekondløjtnant.
1746 udnævnt til premiereløjtnant.
1758 udnævnt til kaptajn og kompagnichef.
1763 udnævnt til major ved Danske Livregiment.
1763 udnævnt til oberstløjtnant.
1764 Det Ploenske geworbne Infanteriregiment oprettes med garnison i Rendsorg og du Wahl blev befalet til tjeneste der, hvor også hans bror, Christian Philip du Wahl (*1722) gjorde tjeneste som major.
1767 Det Ploenske geworbne Infanteriregiment nedlægges og du Wahl fik tjeneste ved Kongens Regiment og kort tid efter ved Slesvigske Infanteriregiment.
1774 udnævnt til oberst og chef for Jydske geworbne Infanteriregiment (1774-1780).**
1780-1781 chef for Jydske Regiment til Fods **
1781-1788 chef for Jydske Infanteri-Regiment **
** Reelt samme regiment, der blot skiftede navn i perioden.
Afsked med pension
Oberst Carl Johan Friederich du Wahl blev afskediget med pension 18. juni 1788 med graden generalmajor af infanteriet.
Tiden som chef for Jydske Regiment (1774-1788)
Du Wahl var en energisk og velvillig chef, og han gjorde en meget stor indsats for sit regiment og sine soldater, der var spredt over flere garnisoner.
Han sendte mange skrivelser til Kollegiet og Magistraterne om manglende ressourcer, indkvarteringsforhold m.v. og påpegede seddelpengenes ringe værdi, der gjorde det vanskeligt for soldaterne at skaffe sig det mest allermest nødvendige. Han havde svært ved at slå igennem og måtte flere gange true Fredericia Magistrat med, at hvis man ikke reagerede på hans henvendelser ville han ”henvende sig til København”.